Skip to main content
AktueltNyheder

Promenadebyen får nye indbyggere

By 4. december 2018No Comments

Første del af det store og markante byggeri – Toldbodhuse – er nu taget i brug og overdraget til DADES pr. 15. november 2018.

Den 15. november blev også datoen for indflytning i de første 46 boliger i Toldbodhuse. Hermed blev den tidsplan, der var lagt ved projektstart overholdt. Optimismen var og er derfor stor – også når det gælder tidspunktet for indflytning i de resterende 65 boliger, som skal stå klar til marts 2019. Blandt de mange involverede, der har udtrykt tilfredshed med projektet og dets gennemførelse er Bjarne Erik Sørensen, projektudviklingsdirektør hos DADES, som har indgået købsaftale og overtager ejendommen, når de sidste lejligheder er klar til indflytning.

Tilbageblik
Det er første gang, DADES investerer i Odense. Og at de gør det i Toldbodhuse glæder både direktør Anders Mayland og projektudvikler Bjarne Mayland fra Maycon. DADES involvering er – efter Maycons mening – en form for blåstempling af projektet. Og netop den kendsgerning var med til at skabe ekstra god stemning til rejsegildet den 19. juni 2018.

Blandt talerne til rejsegildet var borgmester Peter Rahbæk Juel, projektudvikler Bjarne Mayland og Claus Larsen, koncerndirektør fra totalentreprenør HANS JØRGENSEN & SØN. Alle tre talere udtrykte stor tilfredshed med det resultat, som var opnået allerede dengang.

daniel

Author daniel

More posts by daniel